Casa Jackson

(Skrevet søndag d. 29 juli)





Alberto (3 år) blev adopteret i sidste uge og Saúl (7 år). 



Så er min første hele uge på Casa Jackson gået, hvor jeg til bragte 33 timer. Forud herfor har jeg været derude ca 30 timer. Jeg er har fået styr på alle børnenes navne, deres forskellige kunnen og behov og de daglige rutiner (hvilket er en stor fordel, da stedet i sig selv ikke virker så organiseret). Der er pt 13 børn på stedet og antallet af børn er faldet lidt, fra jeg var der første gang, hvor der var 18 børn. Nogle børn er kommet hjem igen til deres forældre, en er blevet adopteret, to er blevet flyttet til at andet tilbud og der er kommet fire nye til. Så der er lidt udskiftning.





Humberto (9 md) vejer knap 5 kilo og kan kun ligge
ned eller sidde med meget støtte.
Vi har masker paa, for ikke at smittte boernene, da de
er meget modtagelige for sygdomme. Hvis man har
opholdt sig i Guatemala i over to maaneder, behoever
 man ikke baere masken laengere.  



Casa Jackson ligger i en pueblo nær Antigua (San Felipe) og er et sted for under- og fejlernærede småbørn. Der er store problemer med ernæring i Guatemala blandt fattige og uoplyste dele af befolkningen. Casa Jackson sørger derfor for at fede børnene op – gennemsntlig i en periode på 8 uger – inden børnene kommer hjem igen. Desuden har børnene ofte motoriske og kognitive problemer grundet understimulering siden fødslen.

Personalet snakker kun spansk, hvilket ind imellem godt kan være en stor udfordring. Men for det meste lykkes det mig at komme frem til, hvad det er, de gerne vil have hjælp til. Mit første indtryk af personalet var, at de var lidt lukkede og havde meget travlt, men efter at have brugt mere tid derude er de også begyndt at smalltalke og henvende sig spørgende til mig, hvilket er rart. Jeg tror forklaringen er, at de er vant til mange volentører, som kun tager nogle enkelte vagter og så aldrig kommer igen.

Som tidligere nævnt er der ikke en fysioterapeut på stedet lige pt, som jeg havde regnet med og derfor er det ikke muligt at spare med en rutineret terapeut. Det har dog ikke taget modet fra mig og jeg har lavet min egen protokol over alle børnene. Hver dag noterer jeg, hvem jeg har "haft fingerne i" og hvad vi har lavet, så jeg ikke glemmer nogle, og så jeg kan følge med i, om der sker en fremgang med deres fysiske kunnen. Det er 100 % op til mig selv, hvad jeg laver med børnene, så det er bare at komme igang :)



Alfredo (1 år 7 md) skal lære at kravle og  holde balancen, når han rækker ud efter  ting




Saúl hjælper med at vaske gulvet.

 

Som volentør på stedet indgår jeg i et vagtskema. Jeg bestemmer selv hvor meget og hvornår jeg vil arbejde. Der er fire forskellige vagter i løbet af dagen og det er også muligt at tage flere på en dag. Morgenvagten 830-12; alle børn bades og kommer i tøj, hvorefter gulvet fejes og vaskes og alle krybberne vaskes desinficeres. Løbende ordnes lidt vasketøj og børnene spiser to gange i løbet af denne vagt. Ellers går det meste af tiden med at lege med børnene.

Eftermiddagsvagten 1330-1630; gulvet fejes og vaskes og krybberne desinficeres igen. Børnene spiser en gang i løbet af denne vagt og der er meget tid til leg.

Aftenssmadvagt 1630-1830 og natvagt 19-7 er mere rolige og der er mere tid til hygge med børnene.

Nogle arbejdsopgaver er mere interessante end andre, men vi (mig og de andre volentører) har indtil nu ordnet alle de praktiske kedelige opgaver først, så vi kan nyde resten af vagten i huset.

Noemi (1 år 2 md) kan sidde lidt
men med meget støtte. Hun skal
have hjælp til at holde hovedet løftet
i maveliggende. 

Tirsdag og lørdag er besøgsdag, og der kommer mange forældre på besøg. Dog er det ikke alle børn, der får besøg, hvilket gør lidt ondt i mit hjerte. Lørdag var der fem børn, der ikke blev besøgt og jeg forsøgte (som eneste volentør denne dag!) at kaste al min kærlighed på dem i løbet af min vagt. Det resulterede i, at jeg var nødtil at tage en ordentlig eftermiddagslur bagefter.

Det er utroligt, så stor tillid børnene har til mennesker udefra. På den måde er de meget nemme at have med at gøre, da jeg ikke har skulle bruge meget tid på at opbygge stor tillid, før de vil være med til at "lege". Det er virkelig en oplevelse at være på Casa Jackson og få lov til at præge deres hverdag og udvikling, selvom det kun er for en kort periode. Allerede nu har det gjort stort indtryk på mig og er der sket tydelige forandringer hos nogle af børnene.

Et meget sjældent syn i det ene værelse, hvor alle børnene havde besluttet sig for at sove hele formiddagen


Humberto (9 md)

  

Dana (10 md)

 

Pamela (1½  aar)











Nicolai er også begyndt på Casa Jackson og Pamela (1½ år) kan godt lide at læse.

Oppe i legerummet er der rig mulighed for at udfordre de lidt større børn både grov- og finmotorisk.

Saúl oever sig i at lave kolboetter, hvilket ikke er helt let, men tilgengaeld rigtig sjovt.

Armando (4 år) beundrer Nicolais streg!