Fredag

Basketballbanen på vores vej. Indtages hver fredag af kørestolsbasket.

Fredag, efter at Nicolai havde haft sidste dag på spanskskolen, var vi om eftermiddagen på besøg på den lokale kaffeplantage Bella Vista, der laver noget af verdens bedste og dyreste kaffe. Det ændrer dog ikke på, at de glædeligt benytter sig af underbetalt børnearbejde, idet de hører hele familier til at plukke, som sender deres unger i arbejde fra de er 4 år.

Kaffeplanter

Af- og pålæsningsplads

Om aftenen var vi ude at spise på cafe ¿Por qué no? (Hvorfor ikke?). Lillebitte sted, som ikke har noget skilt, og som har et reb ved trappen op til førstesalen, fordi der er så stejlt. På førstesalen er tre borde klemt inde mellem tomme vinflasker og gammelt ragelse – heriblandt en cykel og et gammelt Coca cola-køleskab. Vægge og borde er overskrevet med tusch. Den scorer 0,5 på komfort-skalaen og 2000 på charme- og venlighedsskalaen.

Café  ¿Por qué no?. 1. sal

I weekenden var der ingen rejseplaner. I denne uge skulle Nicolai være startet på byggeprojekt, men grundet forvirring og miskommunikation bliver det desværre ikke til noget. Så i stedet er han blevet Mettes adjudant på Casa Jackson for nogle dage. Så er der til gengæld mere tid til universitetsarbejdet. Og næste weekend tager vi med skolen til Semuc Champey.

I mandags var det 'Día de transportistas' - Chaufførernes dag - så Tuc-Tuc'erne var pænt klædt på.