Antigua - Rio Dulce - Placencia

I torsdags tog vi bussen fra Antigua direkte til Rio Dulce, som er en lille by i det østlige Guatemala, der ligger hvor Lago Izabal bliver til Rio Dulce. Orkanen Ernesto havde lige passeret området. Heldigvis uden at lave de store ødelæggelser men til gengæld med masser af regn i posen til os!

I Rio Dulce lave vi ud med at tæve en samling pensionerede internationale fastboende hippier i en pubquiz, inden vi fik en lignende type - Australieren Gary - fra Hotel Kangaroo til at komme at hente os i en bette båd. Hotel Kangaroo ligger på bredden af en lille "flod", som løber ud i Hotel Kangaroo. Her er Mangrovetræer og vilde skildpadder og pelikaner. Et lækkert sted i det hede fugtige sumpklima.

Vi tog intet mindre en fire nætter på Kænguruen. Første dag tog vi et smut forbi et vandfald med varmt vand for bagefter at sejle op gennem kløft. (Billeder vil blive langt ind ved lejlighed. Måske først efter hjemkomst. Desværre er vi ikke velsignet med særligt hurtigt internet på disse kanter, så det tager 5-10 minutter at uploade et billede.)

De næste par dage havde vi ingen planer, da Mette det lille pus desværre var lidt halvsløj. Så Nicolai kunne arbejde lidt på sine lektier og tiden gik med at læse bøger, sejle i kano, sidde i jacuzzi og andre hæsblæsende aktiviteter.

Lidt mere actionpacked har det til gengæld været i dag. Fra morgenstunden tog vi en "færge" (en riverboat designet til turistrundfart i bølgeløst farvand) - disse "færger" skulle i øvrigt blive et tema for dagen. Nå, men vi tog en sådan færge fra Kangaroo til Livingston ved havet. Floden var smuk og alt gik godt. Desværre var den forsinket, så vi kom for sent til den "færge", vi skulle have haft til Puerto Barrios (Guatemala), hvorfra man kan komme videre til Punta Gorda i Belize. Men i en frisk vending og overbevist af den lokale rasta-man hyrede vi en privat "færge"-taxa til at sejle os til Punta Gorda. 20 minutter, lidt dyrt, men alt var stadig skønt.

I Punta Gorda fik vi stemplet vores pas - 160 kr. - og så var vi ellers legalt klar til at forlade Guatemala. Vi sprang på den næste "færge" - Mette havde fornemt forventet cafeteria og toilet og den slags ombord - som var ca. en meter længere end de andre "færger", men ellers samme stil: Blåt plastikskrog, et lille plastik-halvtag, en pænt stor revne i bunden og (bonus!) en ekstra motor. Med andre ord en toptunet kajak parat til at flyve hen over vandet. Desværre havde det blæst lidt op, så vores overdimensionerede jetski, var ikke just det mest komfortable fartøj. I starten sejlede vi op mod bølgerne, hvilket var pænt smertefuldt for haleben og den slags, men da vi drejede om mod bølgerne kom også den tredje akse i heftige svingninger. Spændende! Omtrent en time senere havde vi dog krydset havet, godt forslåede og fuldstændigt færdige mentalt.

I Punta Gorda skulle vi med bussen. Desværre kørte bussen ikke til Placencia (vores planlagt destination) men kun til Independence, hvorfra man angiveligt skulle kunne tage endnu en færge videre til Placencia. Mens vi ventede på bussen gik Nicolai i banken, for vi havde kun meget lidt gangbar valuta (nogle få US dollars). Banken var selvfølgelig lukket og hæveautomaten virkede ikke, så vi måtte nord på med 30 dollars (troede vi) på lommen. Fint nok - der er med garanti en bank i Independence.

Det var der selvfølgelig ikke. Independence var, for at sige det pænt, et hul i jorden. Og den sidste færge til Placencia var sejlet for en halv time siden. Kl. var efterhånden blevet 6 om aftenen - vi havde nemlig til vores store overraskelse mistet en time ved at skifte land. Heldigvis var der en dame, som kendte en mand, som godt ville sejle os for 25$ til ham og 5$ til hende. Vi fandt formuen frem - der ville alligevel ikke være råd til overnatning i Independence, for så ville vi aldrig kunne komme derfra, når det ikke var en bank - og den viste sig at bestå af hele 40$.

Afsted fra Independence i dagens fjerde færge. Denne gik en om muligt endnu smukkere oplevelse end de forrige transportformer (både færge- og busture havde budt på spektakulære landskaber, spændende mennesker og herligt vejr). Med en knaldgul sol og himmel sejlede vi ud af Mango Lagoon; måske Monkey Lagoon - "færgens" noget upålidelige motor druknede samtalen i støjen... dog ikke den del, hvor vores skipper fortalte om to der var druknede for et par år siden, hvor man aldrig havde fundet det ene af ligene - "nok fordi det var spist af krokodiller", som han konstaterede tørt. Okay. Båden holdt så gudskelov ovenvande, så vi konstaterede aldrig ved selvsyn, om der skulle være krokodiller under overfladen.

I Placencia vandrede vi straks mod stranden, hvor der ligger en række værelse- og hytteudlejninger. Vores første sted var imidlertid helt forladt. Så vi spurgte om vej efter et andet vi havde fået anbefalet på vejen. Vi fandt det ikke, men fandt et helt tredje, som er ret hyggeligt og meget billigere end forventet. I mellemtiden var vi også kommet forbi en bank, så vi rent faktisk kunne betale for overnatning, mad og den slags. Lige nu ligger vi i vores værelse og slapper af ovenpå et lækkert måltid frisk fanget fisk og en lang dag...