lørdag den 14. juli 2012

Hverdag i Antigua


Antigua

Vi har nu afsluttet undervisningen for denne uge. 4 timer om dagen mandag til fredag. Fedt, men hårdt. Måske mest hårdt, fordi vi også har skullet så meget andet og stadig er lidt ramt af jetlag/fibermangel/ny kost og nye indtryk. Men Mette er efterhånden ved at kunne begå sig lidt på spansk – forstår det meste og kan smalltalke lidt.

I tirsdag var vi med Lasse og Sophie til danseundervisning. En halv times Bachata og en halv times Salsa. Ikke alle var lige stemt for idéen, men det viste sig at være en stor succes. 4 naturtalenter!

Onsdag eftermiddag besøgte vi en lokal Macademia-nøddeplantage sammen med vores meget cool lokale kontakt Álvaro - som ved siden af sit arbejde med Danish Volunteers også er underviser på spanskskolen.





Torsdag morgen var vi på Pacaya – en vulkan som ligger lidt over en times kørsel fra Antigua. Ret fantastisk og meget anderledes end Tajomulco. I modsætning til Tajomulco er den aktiv, og for blot 6 år siden var den i heftigt udbrud.







Vi var hjemme til frokost; herefter stod den på undervisning om eftermiddagen, inden der var fest på skolen om aftenen.

I går eftermiddags var vi oppe ved Cerro de la Cruz, hvorfra der er en fin udsigt over byen.


I dag tager Lasse og Sofie hjem. Det har været en stor fornøjelse at bruge nogle dage sammen med dem! I weekenden har vi ingen planer – Mette skal måske arbejde en smule. Men vi har været nede at snakke med et par lokale rejsebureauer, så der er udsigt til weekendture til hhv. Semuc Champey og Tikal senere.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar