Mandag morgen var vi tilbage i Antigua
igen efter en hård men fed weekend i Tikal (se evt. billeder i
forrige indlæg). Så Nicolai tog direkte i skole og Mette ordnede
vasketøj ved at gå på vaskeriet (de lægger selv underbukserne
sammen!) før hun tog på Casa Jackson – første dag ud af 11
arbejdsdage i træk...
Alberto (3 år) og Saúl (7 år) |
Onsdag var der helligdag i Antigua. I den anledning var der optog gennem byen, hvor alle byens børn deltog - hvorfor optoget varer over 4 timer. Mange var klædt ud (Maya-folkedragter, spansk kolonistil, munke, osv.) for at repræsentere Antiguas historie - dog blev temaer fra den over 30 år lange krig mellem guerillaer og det USA-støttede militærdiktatur, og som først sluttede i 1996, behændigt undgået. Under krigen skulle optoget markere folkets og især børnenes loyale støtte til militæret. I samme stil blev fester på Antiguas centrale plads brugt som fælder til at tvangsindkalde byens unge mænd, der militærtjeneste var obligatorisk men ikke populært. I dag er det dog fest og musik, der præger billedet - og især en række af de private skoler (colégios) præsterede imponerende Big Band opvisninger med trommer, klokkespil og blæseinstrumenter.
Et af Antiguas mest kendte skoleorkestre, som også deltager i Internationale konkurrencer (venstre) Piger udklædt som spanske kolonister (højre) |
En anden og lidt mere militaristisk opvisning |
Om eftermiddagen var Nicolai inde og besøge Francisco Marroquín-universitetet i Guatemala City, som er Guatemalas fineste, rigeste og mest hardcore neoliberale universitet (biblioteket og den store foredragssal er opkaldt efter hhv. Ludwig von Mises og Milton Friedman). Her havde han et par timer med en dansk ansat, Malthe Holm, og hans kone, som er uddannet på universitet. Begge enormt søde og rare, og alt i alt en meget interessant oplevelse.
Torsdag eftermiddag var vi ude at besøge San Antonio. Mere om det i næste indlæg...
Fredag havde Nicolai sidste dag på skolen.
Os på skolen med vores undervisere Miguel og Maria Martha, som har været helt fantastiske |
Alt i alt har vi det fremragende, og det er en
stor oplevelse at være her og at lære folk at kende – folk som
vores værtinde Maria Elena, vores undervisere Miguel og Maria Martha
og vores lokale kontakt Alvaro, som er så åbenhjertige, at vi
efterhånden føler, vi har kendt deres familier og liv gennem mange
år :)